Gravide kan få nedgroede tånegle
15 procent af gravide får ondt i tåneglene, fordi de gror ned i siderne. Men der er ingen grund til at have ondt, når du kan få sat en lille, tynd stål- eller plastikbøjle tværs over neglen hos fodterapeuten...
Gode råd til køb af børnesko
Magasinet Gå Godt har i samarbejde med fodterapeut Pia Bondorph samlet en række retningslinjer til dig, der skal købe børnesko. Se, hvad du bør lægge mærke til, når der skal investeres i de forskelli...
Sådan køber du sunde sko
Hvad er et par gode sko? Er det ikke individuelt? Jo, men der findes en række grundregler for godt fodtøj, som du kan komme langt med. Vi har samlet en række gode råd her.

Kompressiosnstrømper og graviditet

Gravide kan have rigtig god nytte af at bruge kompressionsstrømper under hele graviditeten, for at udgå åreknuder og hævede ben.

Gravide har stor glæde af kompressionsstrømper

Trætte ben, hævede fødder, åreknuder og øget risiko for blodpropper er typiske problemer under en graviditet. Heldigvis kan den gravide selv være med til, at undgå veneproblemer under og efter graviditeten. Støtte- og kompressionsstrømper er blot et af de gode råd.

Som gravid kan man allerede tidligt i graviditeten opleve problemer med dårlige ben og fødder ofte før fosteret er en centimeter stor. Det skyldes bl.a. hormonelle forandringer, en 20 % øgning af blodmængden og en øget kropsvægt, alt sammen er det med til, at øge trykket på dine bens vener. Den voksende livmoder og babyens hoved trykker på venerne i bækkenet og hæmmer dermed blodtilstrømningen til hjertet. Jo større maven bliver, desto tungere og mere ubevægelig bliver man. Venepumpen aktiveres dermed også mindre.

En del kvinder får fx synlige karbrist og åreknuder under deres første graviditet, og er det anden gang som gravid, er sandsynligheden for åreknuder endnu større. Som gravid har kvinden også en øget risiko for at få en blodprop. Indtil seks uger efter fødslen stiger risikoen faktisk - især efter kejsersnit eller stort blodtab.  Mange gravide oplever dog, at deres veneproblemer forsvinder efter fødslen, men det er alligevel en rigtig god ide, at begynde at forebygge tidligt.

Selv kvinder, som hidtil ikke har vist nogen tegn på nedsat venefunktion, kan blive ramt som følge af den øgede belastning. Benene hæver, og der opstår såkaldte graviditetsåreknuder, som tit, men ikke altid forsvinder igen efter fødslen. Hos kvinder med øgede risikofaktorer – fx nedarvet bindevævssvaghed eller overvægt – er en graviditet ikke sjældent starten på en varig venesygdom.

Forebyggelse med kompression
Venesygdomme under graviditet kan forebygges ved at bruge kompressionsstrømper. Kompressionsklasse 1 er tilstrækkeligt. Ved allerede eksisterende veneproblemer eller kraftig væskeophobning kan kompressionsklasse 2 også anvendes. Det anbefales at bruge strømperne fra tredje graviditetsmåned til to måneder efter fødslen, eller så længe der ammes.

På sygehuset eller fødeklinikken træffes der desuden forebyggende foranstaltninger mod blodprop, hvis det er nødvendigt. Det kan være i form af specielle kompressionsstrømper (antiembolistrømper), gymnastik og eventuelt også behandling med blodfortyndende medicin.

Tykke ben under graviditet kan også være tegn på Hellp-syndromet eller præeklampsi. Det er under alle omstændigheder en god idé, at den gravide får en god snak med egen læge eller jordmoder om forebyggelse af gener.
Støtte- og kompressionsstrømperne fås både som knæ, lårstrømper eller strømpebukser med god plads til maven og tæerne. De findes i mange forskellige stoffer og farver, så den gravide behøver ikke frygte, at komme til at ligne sin oldemor, fordi man vælger at være god mod sig selv og gå med støtte- eller kompressionsstrømper.

Den gravide kan selv hjælpe til
Hvis man kan undgå det, så skal man lade være med at sidde stille for længe ad gangen. Det er også vigtigt, at huske ikke at sidde for lavt, så blodet lettere kan flyde gennem årerne og op til hjertet. Når kvinden ligger ned, er det en rigtig god ide at ligge med hævede ben – læg fx et sammenlagt tæppe, der er max 25 centimeter højt, i sofaens fodende.  Gør gerne det samme om natten i sengen. Man vil også opleve en lindrende effekt i trætte og hævede ben og fødder ved dagligt at bruse dem over med koldt vand nedefra og op. I det hele taget bør man som gravid undgå for varme bade og direkte sol i længere tid, da venerne udvider sig og får blodet til at løbe langsommere. Motion er selvfølgelig også vigtig for at bevare det normale blodomløb sundt. Gymnastikøvelser på 10 sekunder, hvor man går op og ned på tæer er godt at lave et par gange hver dag.

Fodens Dag

Klik her for at få listen med arrangementer på Foden Dag

Alt om Foden     Roskildevej 163, 1.     2620 Albertslund     Telefon 4320 5120     E-mail: gaagodt@lasf.dk