Gode råd til flyrejsende

Hvis man som flyrejsende skal benytte kompressionstrømper, skal de tages på i god tid inden rejsens begyndelse.

Man ser ofte passagerer i lufthavne sidde på rad og række og tage støttestrømper på. Det er ifølge statsaut. fodterapeut Hanne Boye ikke en god idé, da man risikerer, at venerne får et chok, når allerede hævede ben strammes så kraftigt ind lige pludseligt.

I stedet for bør man allerede om morgenen når man står op iføre sig sine støttestrømper, så benene hæver langsomt med støttestrømperne på. Allerhelst skal man benytte sine støttestrømper et døgnstid inden man påbegynder sin rejse.

Alt om Foden     Roskildevej 163, 1.     2620 Albertslund     Telefon 4320 5120     E-mail: gaagodt@lasf.dk