Gravide kan få nedgroede tånegle
15 procent af gravide får ondt i tåneglene, fordi de gror ned i siderne. Men der er ingen grund til at have ondt, når du kan få sat en lille, tynd stål- eller plastikbøjle tværs over neglen hos fodterapeuten...
Gode råd til køb af børnesko
Magasinet Gå Godt har i samarbejde med fodterapeut Pia Bondorph samlet en række retningslinjer til dig, der skal købe børnesko. Se, hvad du bør lægge mærke til, når der skal investeres i de forskelli...
Sådan køber du sunde sko
Hvad er et par gode sko? Er det ikke individuelt? Jo, men der findes en række grundregler for godt fodtøj, som du kan komme langt med. Vi har samlet en række gode råd her.

Leddegigt

Hvad er leddegigt?

Leddegigt kaldes i fagsprog for ”rheumatoid artrit(is)”. ”Rheuma” kommer fra græsk og betyder ”det i legemet flydende sygdomsstof” og ”arthritis” betyder ”betændelse i led”. Leddegigt er således, i modsætning til slidgigt, ikke et resultat af slid eller forkert belastning, men derimod en vedvarende betændelsestilstand af ledhinder og -kapsler, som med tiden kan medføre nedbrydning af brusk og knogle i leddene. For det meste rammes mere end ét led, flere forskellige steder i kroppen og i et symmetrisk mønster.

Hyppigst rammes fingrenes grundled, mellemled og håndleddene, men alle led kan rammes. I foden rammes især tæernes grundled, bagfodens led og anklerne, i nævnte rækkefølge.

Forekomsten i den danske befolkning er på ca. 1% hvilket betyder at omtrent 50.000 danskere er ramt. Størstedelen af patienterne mærker de første sygdomssymptomer i 40-70 års alderen. Der er en vis familiær sammenhæng og således har førstegradsslægtninge en cirka fire gange forøget risiko for at blive syg i forhold til baggrundsbefolkningen. Kvinder rammes hyppigere end mænd, og således er o tredjedele af patienterne kvinder.

Hvordan opstår det?

Der er tale om det man kalder en autoimmun lidelse, det vil sige, at kroppen laver et immunrespons mod sine egne celler – i dette tilfælde de celler omkring leddet som har med dannelse af ledvæske at gøre, og som befinder sig i hinder, seneskeder og slimsække. I disse væv opstår betændelse, som medfører en nydannelse af betændelsesceller, som breder sig til det omkringliggende væv, blandt andet ved at ”ætse” vævet væk ved hjælp af særlige enzymer. På denne måde opstår der huller i brusk og knoglevæv, hvilket kan føre til smerter, fejlstilling og stivhed af leddene, hvis tilstanden ikke behandles i tide. Leddegigt kan ikke kureres, men kan ved hjælp af moderne behandling forhindres eller bremses.

Hvordan opdager man at man har leddegigt?

Sygdommen kan præsentere sig meget forskelligt. Hos ca. 2/3 udvikles den gradvist over måneder, mens den hos ca. 1/3 har et akut forløb, med et forløb over få dage til uger. Typisk rammes fingrenes grund- og mellemled først med tiltagende ømhed og stivhed, og senere tilkommer hævelser af leddene, muskelsvaghed og vanskelighed ved at knytte hænderne. Der kan dog også ses debut i et enkelt af de store eller mellemstore led.

Hvordan føles det?

  • Uspecifikke symptomer i form af influenzalignende symptomer: træthed, muskelsmerter og evt. feber.
     
  • Ledhævelse og ømhed: Betændelsen i leddet medfører fortykkelse af hinder og kapsler, samt øget produktion af ledvæske. Dette medfører bløde hævelser, som kan være udtalt ømme, særligt omkring ledlinjen.
     
  • Ledstivhed: Særligt udtalt om morgenen. Det kan tage flere timer at ”varme leddet op”.
     
  • Muskelsvaghed: Sker som følge af ledforandringerne, som svækker muskulaturen omkring leddet. 
     
  • Ledinstabilitet og fejlstilling: Ødelæggelsen af væv kan også omfatte ledbåndene omkring leddet, så stabiliteten mistes, og knogleenderne kan blive fejlstillet, eller blive tilbøjelige til at ryge af led. Typiske tegn på fingrene er skråtstilling (ulnar deviation) og ”svanehalsdeformitet” (se figur) mens der på foden tit ses skæv storetå/Hallux valgus (LINK) og hammertæer (LINK). 
     
  • Nedsat bevægelighed: Sker som følge af de destruktive forandringer.
    Sygdommen kan i sjældne tilfælde også præsentere sig uden for bevægeapparatet.

Følgende symptomer KAN være til stede:

  • Spyt- og tårekirtelbetændelse: Kaldes Sjögrens syndrom, og rammer 15-20% af leddegigtpatienter. Betændelsen medfører ophør af kirtlernes funktion.
     
  • Betændelse af seneskeder og slimsække. Kan føre til ømme hævelser, der i værste tilfælde kan briste eller medføre følgelidelser som karpaltunnelsyndrom og springfinger.
     
  • Sår eller knuder i huden. Sårene kan opstå pludseligt pga. hud- eller karbetændelse. Knuderne kan blive flere centimeter store, og findes især på steder med tryk. 
     
  • Lunger/lungehinde: Kan blive betændt, eller i sjældne tilfælde få gigtknuder eller ikke-bakteriel lungebetændelse.
     
  • Øjenbetændelse/gigtknuderi øjne: På samme måde som lungerne kan øjnene rammes af følgesymptomer i form af ikke-bakteriel betændelse eller gigtknuder.
     
  • Carpaltunnelsyndrom: Kan opstå pga. hævelser i håndledsregionen.
    - Hjerte: Der kan også opstå hjertehindebetændelse, som kan give smerter i venstre side af brystet.

Behandling:

Træning:

Ved hjælp fra ergoterapeuter, fysioterapeuter og fodterapeuter bliver patienter instrueret i at bruge de svækkede led mere skånsomt, samt at træne dem op, for at forbedre funktionen. Hjælpemidler såsom særligt gigtbestik (se billede) kan hjælpe patienter med nedsat funktion. En vigtig del af behandlingen er patientundervisning, da en øget forståelse af sygdommen medfører en forbedret livskvalitet.

Medicin:

Hjørnestenen i behandling af leddegigt er hurtig og aggressiv behandling med immundæmpende midler. Behandlingen sigter mod at hæmme betændelsesreaktionerne i de ramte led, og derved mindske vævsdestruktionen. Nedenfor omtales et par af valgmulighederne:

  • Binyrebarkhormon (Glukokortikoid): Har været brugt i mere end 50 år, og svarer til et naturligt forekommende hormon (kortisol), som produceres af binyrerne. Hormonet virker betændelsesdæmpende med hurtig indsætning, men har desværre en række uheldige bivirkninger der gør at stoffet kun kan benyttes i korte perioder, eventuelt lokalt via indsprøjtning i leddet. Man vælger tit at behandle med binyrebarkhormon i sygdommens tidlige fase, indtil de mere langtsomtvirkende midlers effekt indtræder.
     
  • DMARD (Disease Modifying AntiRheumatic Drugs): betegnelsen dækker over en række langtsomtvirkende betændelsesdæmpende midler, såsom Methotrexat, Salazopyrin og Klorokin. Som regel indledes behandlingen med Methotrexat i tabletform. Samtidig gives et tilskud af folinsyre (et B-vitamin), fordi Methotrexat hæmmer din egen folinsyreproduktion. På den måde mindskes risikoen for bivirkninger. Som nævnt ovenfor gives samtidig hurtigtvirkende betændelsesdæmpende medicin fordi effekten af DMARD-stofferne indtræder langsomt. Bivirkningerne er få, men omfatter blandt andet øget tilbøjelighed til infektioner.
     
  • Smertestillende: Ved behov. Man forsøger sig med svage smertestillende præparater fra gruppen NSAID (omfatter de almindelige smertestillende håndkøbsmediciner) som både virker smertestillende og betændelsesdæmpende. Der er dog desværre en række bivirkninger fra mave-tarmsystemet forbundet med kronisk NSAID-forbrug, hvorfor man bør vise en vis tilbageholdenhed, og holde dosis så lav som muligt, særligt hos ældre.
     
  • Biologiske midler: Omfatter nye midler som infliximab, adulimab og etanercept. Princippet går på at hæmme de særlige biologiske signalstoffer (cytokiner), som er ansvarlige for signalet om at starte en betændelsestilstand. Til disse signalstoffer hører TNF-alpha (tumor necrosis factor), som er en af de vigtigste signalstoffer i betændelseskaskaden.

Derfor er det netop TNF-alpha som de fleste moderne, biologiske lægemidler søger at ramme. Dette gøres ved hjælp af særlige antistoffer, som binder sig og inaktiverer stoffet. Fælles for disse er, at de har en hurtigt indsættende og kraftigt symptomlindrende effekt samt en udtalt hæmmende virkning på udviklingen af uoprettelige ledskader.

Operation:

Kan blive nødvendigt ved utilstrækkelig effekt af de øvrige behandlingsmuligheder, eller uacceptabel funktion af et led. Operationer kan bestå af blandt andet fjernelse af det syge led, tilskæring og stivgørelse af leddet eller indsættelse af nyt led.

Fodens Dag

Klik her for at få listen med arrangementer på Foden Dag

Alt om Foden     Roskildevej 163, 1.     2620 Albertslund     Telefon 4320 5120     E-mail: gaagodt@lasf.dk