Gravide kan få nedgroede tånegle
15 procent af gravide får ondt i tåneglene, fordi de gror ned i siderne. Men der er ingen grund til at have ondt, når du kan få sat en lille, tynd stål- eller plastikbøjle tværs over neglen hos fodterapeuten...
Gode råd til køb af børnesko
Magasinet Gå Godt har i samarbejde med fodterapeut Pia Bondorph samlet en række retningslinjer til dig, der skal købe børnesko. Se, hvad du bør lægge mærke til, når der skal investeres i de forskelli...
Sådan køber du sunde sko
Hvad er et par gode sko? Er det ikke individuelt? Jo, men der findes en række grundregler for godt fodtøj, som du kan komme langt med. Vi har samlet en række gode råd her.

Severs sygdom (latin: Morbus Sever)

Hvad er Severs sygdom?

Severs sygdom er en betændelsestilstand af det sted, hvor akillessenen (også kaldet hælsenen) sidder fast på hælbenet. Gentagne kraftige træk på senen, f.eks. i forbindelse med sport, fører til at der opstår små revner, hvilket fører til smerter, som kan være kraftige, og hævelse omkring området.

Hvem får sygdommen?

Tilstanden rammer hyppigst fysisk aktive børn (piger omkring 8-10 år og drenge omkring 10-12 år), og skyldes formentlig at tilhæftningsstedet for hælsenen ikke er fuldt modnet, og derfor lettere overanstrenges ved kraftigt træk.

Hvordan viser sygdommen sig?

Udviklingen sker over noget tid, og viser sig ved ømhed omkring hælens bageste del under og efter aktivitet. Hos lidt over halvdelen involveres begge fødder. Der kan hos nogle mærkes et mindre, stift område bagest på hælen. Smerten forværres typisk ved træk på stedet, f.eks. når barnet står på tæer, og der kan være hævelse og rødmen over stedet (typiske betændelsestegn).

Hvordan behandles det?

Tit går tilstanden over af sig selv, men i eventuelle behandlingskrævende tilfælde, er valget det samme som ved mange af fodens andre betændelsestilstande, nemlig aflastning af stedet, så kroppen kan få ro til selv at reparere skaden.

Dette kan ske enten i form af et indlæg, som øger hælhøjden, eller eventuelt via gipsbandagering i cirka tre uger, hvis der er tale om et sværere tilfælde.

Fodens Dag

Klik her for at få listen med arrangementer på Foden Dag

Alt om Foden     Roskildevej 163, 1.     2620 Albertslund     Telefon 4320 5120     E-mail: gaagodt@lasf.dk